Kunstgræsfodboldbane og Multibane med plads til ALLE

Hvad går initiativet ud på?

Kunstgræsbane og Multibane med plads til ALLE er et initiativ på et lokalt og frivilligt forankret projekt i Viborg Nordby. Vi har gennem en årrække oplevet den livsglæde og det sociale sammenhold, som udspringer fra det grønne område omkring fodboldklubben Viborg Nørremarken og Nordre Skole. Der har igennem mange år været fokus på alt det, som ikke koster noget - fællesskab, humør, træning og frivilligt engagement – og det med en succes som vi slet ikke har plads til! På et areal svarende til en størrelse af 1 ½ fodboldbane skal skole og fritidsklub afholde idræts- og lege aktiviteter, mens fodboldklubben skal afvikle træning og kampe for klubbens mange hold. Ideen var at omlægge arealet, så der kan afvikles idræt, fritidsaktiviteter, træning og kampe under fornuftige forhold året rundt. Ved omlægningen har vi skabt en multibane/bevægelsesområde til brug og glæde for hele områdets børn / unge, - også for kørestolsbrugere. Ved at tænke kørestolsbrugeres ønsker ind fra starten har vi fået skabt en hel unik ramme for bevægelse, idræt og sociale relationer på tværs af alder, køn og handicap. På ”området” kan der foregå flere aktiviteter samtidigt. Det kan f.eks. være: Fodbold, Håndbold, Basket, Spil mur, Spil fodbold i en cirkel, Klatrevæg Osv. osv. Eller bare sidde og slappe af, det er kun fantasien, som sætter grænsen. Projektet er udarbejdet af en gruppe frivillige fra fodboldklubben, Viborg Nørremarken, under navnet ”Nordbyen i bevægelse” i samarbejde med Nordre Skole, Viborg samt forældre til kørestolsbrugere. Projektgruppen har skabt ideer til en optimal og multifunktionel udnyttelse af det begrænsede areal.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

For Viborg Nørremarken betyder den nye kunstgræsbane optimale træningsforhold, hvilket bl.a. betyder træning hele året, og at man i forbindelse med opstart på sæsonen nu kan afvikle træningskampe på hjemmebane, hvilket ikke har været muligt tidligere. Banen giver også mulighed for en teknisk træning, som ikke har været muligt tidligere. Multibanen giver mulighed for adskillige forskellige træningsøvelser som teknisk og fysik træning, både for børn, unge og voksne. For Nordre Skole vil multibanen kunne give idrætstimerne en helt ny dimension, og samtidig give kørestolsbrugere, som går på skolen, helt nye muligheder for at deltage i idrætstimer. De legende, runde former skaber gode opholds- og legearealer på begge sider af kanten, så det er lige så sjovt at være ‘indenfor’ som ‘udenfor’. I forbindelse med kunstgræsbanen er der etableret en 100 m løbebane, længdespring, højdespring samt et område, hvor der kan spilles forskellige småspil. Og hele anlægget betyder også, at de udendørs idrætstimer kan udøves i en længere perioden af året end tidligere.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Kunstgræsfodboldbane og Multibane med plads til ALLE, må være kandidat til Danskernes Idrætspris, da projektet har været med til at samle Viborg Nørremarken, Nordre Skole, ja hele Nordbyen i et fælles projekt som bl.a. har kastet en nominering til årets lokalsamfund i Viborg Kommune af sig. Hvilket i øvrigt er første gang, det er sket for en bydel. Anlægget er nyskabende og bruges af ca. 300 medlemmer fra fodboldklubben, ca. 500 elever fra skolen, samt et ukendt antal Nordbybeboere. Projektet har haft meget stor opbakning i lokalområdet, hvor en frivillige indsamling indbragte ca. 175.000,- kr., som blev iværksat 14 dage op til sommerferien. Derudover har lokale erhvervsdrivende bakket flot om projektet, både økonomisk men også ved at stille sig selv eller maskiner til rådighed. Og så men ikke mindst har de fonde, vi har søgt set meget positivt på projektet. Og projektet har en uvurderlig værdi for fremtiden, uanset om du er fodboldspiller, skoleelev eller beboer i Viborg Nordby. Projektet er en gave til hele Viborg Nordby. Indsendt af: "Nordbyen i bevægelse" - en frivillig projektgruppe i Viborg Nørremarken