Odense Sportscentrum vandt Danskernes Idrætspris 2015

2015 sæsonen er slut, men Danskernes Idrætspris er tilbage i efteråret 2016

Læs mere om vinderprojektet her

Hvad er Danskernes Idrætspris?

Danskernes Idrætspris er prisen der fokuserer på foreningsidrætten i Danmark. Prisen gives til det projekt, aktivitet eller initiativ der på inspirerende vis, er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark.

Alle danskere kan nominere initiativer. Vinderen modtager Danskernes Idrætspris ved DR’s show, SPORT 2015, lørdag den 9. januar 2016 i Boxen i Herning. Det vindende projekt modtager ud over æren 50.000 kr. Hertil kommer, at hjemkommunen for det vindende projekt modtager 50.000 kr. til at understøtte og igangsætte nye idrætsprojekter, der kan styrke foreningsidrætten i kommunen. Det er kommunalbestyrelsen der afgør hvilket idrætsprojekt der skal have støtten.

Du kan deltage i konkurrencen om billetter til SPORT 2015 enten ved at indstille et initiativ eller ved at stemme på din favorit. Så er du selv med i Boxen, når vinderen af Danskernes Idrætspris afsløres.

Læs mere

Vejen til prisen

  • Frem til 16. oktober kan alle danskere nominere et projekt til Danskernes Idrætspris. Hvis du indstiller et projekt der er blandt de tre finalister, vinder du to billetter til tv-showet, og er med i Boxen når vinderen kåres.
  • Herefter vil et dommerpanel vælge de tre bedste kandidater i hvert P4 distrikt.
  • Fra 2. – 13. november er der finaleafstemning i hvert P4 distrikt, hvor du kan stemme på din favorit. Blandt alle der deltager i afstemningen er der lodtrækning om at vinde billetter til tv-showet SPORT 2015, så er du med i Boxen når vinderen kåres.
  • Vinderne i hvert P4 distrikt går videre til landsfinalen, hvor det er DIF’s bestyrelse der først vælger tre finalister ud, og herefter afgør, hvilket idrætsprojekt der skal vinde prisen.
  • Vinderen af Danskernes Idrætspris afsløres 9. januar 2016 ved tv-showet, SPORT 2015.
  • Det vindende initiativ får ud over æren 50.000 kr. Der er også en kontant præmie på 50.000 kr. til hjemkommunen for det vindende idrætsinitiativ. De 50.000 kr. skal bruges til at støtte nye idrætsprojekter i kommunen, og det er kommunalbestyrelsen der bestemmer hvilke.




  • Vinderen 2015 er fundet

    Odense Sportscentrum vandt Danskernes Idrætspris 2015.

    Læs mere om vinderprojektet her

    Partnerne bag Danskernes Idrætspris

    e-Boks er hele Danmarks digitale postboks og har mere end 5 mio. danske brugere. e-Boks har i 2014 indgået partnerskab med Team Danmark og er som led i samarbejdet blevet sponsor for Danskernes Idrætspris. Med uddelingen af Danskernes Idrætspris ønsker e-Boks at hylde lokale initiativer ved at støtte vilkårene for idræt lokalt.

    Danmarks Idrætsforbund (DIF) er landets største idrætsorganisation – og dermed også den største leverandør af idræt og fysisk aktivitet til den danske befolkning. DIF er idrætsforeningernes forening, der samler danskerne i idrætten på tværs af 80 idrætsgrene.

    P4 - Danmarks største radiokanal.