Beach Park Kolding

Hvad går initiativet ud på?

Beach Park Kolding er en idé og frivilligt initiativ af Anders Bech Mathiesen, lokal ildsjæl indenfor volleyball og beachvolleyball. På bar bund med kun en tro på, at en beach park i Kolding kunne blive en succes for byen, startede han et soloarbejde med det mest beundringsværdige resultat. Efter års arbejde, lykkedes det i 2013 at finde vejen til BPK - og et forbilledeligt samarbejde så dagens lys - kommune, erhvervsliv, udd. inst. og Kolding Beachvolley. Ejendomsselskab stillede central placering til rådighed. Placeringen midt i campusområde med ca. 8.000 studerende. Kommunen støttede med 300.000 kr. d. 13. maj 2013 og ABM fandt ca. 400.000 kr. yderligere ved sponsorer og d. 19. juni 2013 stod Beach Park Kolding klar til indvielsen (beløb +moms). Hvad er BPK? 3.200 m2 strandanlæg i midtbyen - skoler, erhvervsliv, Kolding å, og udviklingsarealer som nabo. 8 faste beachvolleybaner + friareal, til fri afbenyttelse for borgere, studerende, turister og dem der vil sidde eller svede på stranden i Kolding by. KBV er klubben bag, med råderet/brugsret, og forpligtelsen til vedligeholdelse og drift. Klubben var 36 medlemmer og er nu (2014) vokset til 150. Det er allerede lykkes at: afholde sportsevents som udsolgte DM-tourstævner, internationalt elitedamestævne, skolestævner med 150-200 elver pr. stævne, samarbejde med byens skoler og udd. inst. om anvendelse mv. Hvad kan anlægget: Et unikt forum med åbent sportsareal. Klubmedlemmer spiller side om side med studerende, unge der bare vil hygge sig, familien der er på tur eller havnens chauffør der keder sig i byen i weekenden. Et areal der indbyder til samvær og integration - for det er det sport skal kunne - knytte bånd. Et sted hvor man kan hilse på hinanden og ikke er til hinder for hinanden - tvært imod, kan man her spille sammen. Beliggenheden med naturlig passage og synlighed, er centralt for successen. Universitet, gymnasier og øvrige udd. inst. der bruger det i deres undervisning og til at integrere deres studerende med byen og hinanden. Et anlæg af højeste standard, opbygningen er gennemtænkt og huser store events. Materialerne er bedste karakter, og det er ingen overdrivelse at kalde det Danmarks bedste Beach Park. Ambitionsniveauet er højt selvom, anlægget ligger der midlertidigt, til der skal ligge en erhvervsbygning. Målet var at bevise, at anlægget har sin berettigelse og er uundværlig i Kolding. Bevist.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Kolding Beachvolley har nu fået medlemmer fra et stort opland, hvor folk gerne kører 45 minutter for at spille i landets bedste anlæg. Medlemsantallet ser ud til at kunne stige fortsat. Der er skabt en ungdomsafdeling med 30 medlemmer i første sæson. Der har været world tour spillere fra Tyskland for at træne, camps med landshold og landsholdstræner - alt sammen inspiration for medlemmer og andre brugere. Nationale og internationale stævner giver en stolthed i klubben over klubben kan præstere at levere, så professionelt et setup der giver anerkendelse hos spillere, forbund, kommune og sponsorerer. Der er 8 permanente baner og der opsættes yderligere 4 ved de store events. Der er altid plads til at man kan spille og danne netværk. Var initiativet ikke kommet, ville klubben fortsat være på 35 medlemmer, og spille på to baner. Her kunne man så være nødsaget til at "smide" de ikke-medlemmer der var igang på banerne væk, hvis medlemmer skulle spille. Nu kan man istedet spille side om side, og i stedet kan medlemmer inspirere andre til at gå i gang med sporten. Anlægget er blevet et samlingspunkt for området. Faciliteterne er i top! Med en sponsoreret materiale-container fra Kolding Havn, der er prydet med beach-grafitti tager anlægget imod medlemmerne. Toiletpavillon er sponsoret i år og blev taget RIGTIG godt imod af medlemmer. Tilskuerrepos der indbyder til at slappe. Skønt sand og materialer i top. Det er simpelt, gennemtænkt og i god kvalitet. Ingen kompromiser men passer perfekt i beachmiljøet. Med de rette tilbud er det bevist at selv en lille sport kan vokse til noget stort, når det laves på den rigtige måde. Medieomtalen af vores sport og klub har været enorm i vores første år, hvilket også giver respekt for sporten, opmærksomhed fra borgere og sponsorer og glæde hos medlemmerne. Det var hårdt arbejde og svært at få stablet anlægget på benene, når det bare var en klub på 36 medlemmer og tosset fyrs tanker, der stod bag ønsket om at få en central placering i Kolding til et strandanlæg - uden at kunne referere til andre steder i landet, hvor det samme var afprøvet, men nu er klubben stolt og vokset til landets 3. største klub.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt man kan tage noget for givet, for nu er det der, og det bliver brugt at så mange og i så mange forskellige sammenhænge, som ville have været utænkeligt for bare 1 1/2 år siden, hvis ikke en ukuelig og viljestærk optimist var blevet ved med kæmpe og finde nye veje - på trods af alle de blindgyder, der var undervejs. Et privat u-selvisk initiativ, der har skabt basis for så manges underholdning fortjener anerkendelse. Han har skabt idéen, fundet modelen, kæmpet for at skaffe økonomien og sponsorer, stået som projektleder for udførelsen, indkøbt materialerne, arrangeret eventsene og og og - ja bare en der har gjort forskellen og skabt basen for manges gode oplevelser. Nu er han naturligvis formand for klubben. Hvis ikke det er initiativ... Beach Park Kolding er en anderledes måde at tænke sportsanlæg på. Det er drevet af en lille klub, der tager ejerskab af driften og udviklingen af arealet. Udfordrende når det samtidig står åbent for alles brug. Men det lykkes at skabe et hyggeligt forum, hvor alle (også ikke-medlemmer) følger retningslinjer for ophold, dvs. rengøre efter sig, plane baner, passe på net mv. Det er klubbens medlemmer som hjælper med at sprede dette budskab, og dette respekteres og gøres nu naturligt. Var det et kommunalt areal, kunne man forestille sig at ejerskabet og viljen til at vedligeholde og drive var knapt så motiverende. Dermed er det billigere for kommunen at drive, og man har fået en klub, der virkelig kan præge ens egne sportsfaciliteter, hvilket er motiverende. Der er skabt et unikt samspil mellem kommunen, alle de udd. inst. og skoler der anvender anlægget, sponsorer/erhvervsliv og så foreningen. Det er en spændende konstellation, som kan inspirere resten af DK. Set i betragtning af hvor forholdsmæssigt lille en investering der er foretaget, er udbyttet enormt. Men hvis ikke der var gjort så stor en personlig indsats, kunne investeringsomkostningerne have været højere.